Learn Languages Online!
previous page  up Innholdsfortegnelse  next page  | Free download MP3:  ALL  31-40  | Free Android app | Free iPhone app

Home  >   50languages.com   >   nynorsk   >   marathi   >   Innholdsfortegnelse


36 [trettiseks]

Kollektivtrafikk

 


३६ [छ्त्तीस]

सार्वजनिक परिवहन

 

 
Kvar er busshaldeplassen?
बस थांबा कुठे आहे?
basa thāmbā kuṭhē āhē?
Kva buss går til sentrum?
कोणती बस शहरात जाते?
Kōṇatī basa śaharāta jātē?
Kva linje må eg ta?
मी कोणती बस पकडली पाहिजे?
Mī kōṇatī basa pakaḍalī pāhijē?
 
 
 
 
Må eg byte buss?
मला बस बदली करावी लागेल का?
Malā basa badalī karāvī lāgēla kā?
Kvar må eg byte?
कोणत्या थांब्यावर मला बस बदली करावी लागेल?
Kōṇatyā thāmbyāvara malā basa badalī karāvī lāgēla?
Kva kostar billetten?
तिकीटाला किती पैसे पडतात?
Tikīṭālā kitī paisē paḍatāta?
 
 
 
 
Kor mange stopp er det til sentrum?
शहरात पोहोचेपर्यंत किती थांबे आहेत?
Śaharāta pōhōcēparyanta kitī thāmbē āhēta?
Du må gå av her.
आपण इथे उतरले पाहिजे.
Āpaṇa ithē utaralē pāhijē.
Du må byte buss her.
आपण (बसच्या) मागच्या दाराने उतरावे.
Āpaṇa (basacyā) māgacyā dārānē utarāvē.
 
 
 
 
Neste T-bane kjem om fem minutt.
पुढची भुयारी ट्रेन ५ मिनिटांत आहे.
Puḍhacī bhuyārī ṭrēna 5 miniṭānta āhē.
Neste trikk kjem om ti minutt.
पुढची ट्राम १० मिनिटांत आहे.
Puḍhacī ṭrāma 10 miniṭānta āhē.
Neste buss kjem om eit kvarter.
पुढची बस १५ मिनिटांत आहे.
Puḍhacī basa 15 miniṭānta āhē.
 
 
 
 
Når går den siste T-banen?
शेवटची भुयारी ट्रेन किती वाजता सुटते?
Śēvaṭacī bhuyārī ṭrēna kitī vājatā suṭatē?
Når går den siste trikken?
शेवटची ट्राम कधी आहे?
Śēvaṭacī ṭrāma kadhī āhē?
Når går den siste bussen?
शेवटची बस कधी आहे?
Śēvaṭacī basa kadhī āhē?
 
 
 
 
Har du billett?
आपल्याजवळ तिकीट आहे का?
Āpalyājavaḷa tikīṭa āhē kā?
Billett? – Nei, det har eg ikkje.
तिकीट? – नाही, माझ्याजवळ नाही.
Tikīṭa? – Nāhī, mājhyājavaḷa nāhī.
Då må du betale bot.
तर आपल्याला दंड भरावा लागेल.
Tara āpalyālā daṇḍa bharāvā lāgēla.
 
 
 
 

previous page  up Innholdsfortegnelse  next page  | Free download MP3:  ALL  31-40  | Free Android app | Free iPhone app

Språkutvikling

Kvifor vi snakkar med kvarandre, er ganske klart. Vi vil utveksle idear og forstå einannan. Nøyaktig korleis språket oppsto, er ikkje fullt så klart. Det finst ulike teoriar om det. Det er i alle fall sikkert at språk er eit særs gamalt fenomen. Visse fysiske eigenskapar var ein føresetnad for språk. Dei var naudsynte for at vi skulle kunne lage lydar. Allereie neandertalane hadde evne til å bruke røysta si. Gjennom det var dei annleis enn dyra. I tillegg var ei kraftig, fast røyst ein fordel når dei skulle forsvare seg. Med røysta kunne dei truge eller skremme fiendar. Den gongen fanst det allereie verkty, og elden var teken i bruk. Denne kunnskapen måtte gjevast vidare på ein eller annan måte. Språket var viktig for å kunne jakte i grupper òg. Så tidleg som for to millionar år sidan var det ei grunnleggjande forståing mellom menneske. Dei fyrste språklege elementa var teikn og rørsler. Men menneska ville forstå einannan i mørkret òg. Difor måtte dei kunne snakke med kvarandre utan å sjå kvarandre. Difor utvikla røysta seg, og erstatta teikna. Det vi meinar med språk, er minst 50.000 år gamalt. Då homo sapiens forlet Afrika, spreidde arten seg over heile verda. Språka i ulike område skilde lag. Det vil seie at ulike språkfamiliar oppstod. Rett nok inneheld dei berre grunnlaget for språksystem. Dei fyrste språka var langt mindre innfløkte enn språk i dag. Gjennom grammatikk, fonologi og semantikk vart dei vidareutvikla. Du kan seie at ulike språk har ulike løysingar. Problemet har alltid vore det same: Korleis skal eg vise kva eg tenkjer?

 


Downloads are FREE for private use, public schools and for non-commercial purposes only!
LICENCE AGREEMENT. Please report any mistakes or incorrect translations here.
Imprint - Impressum  © Copyright 2007 - 2018 Goethe Verlag Starnberg and licensors. All rights reserved.
Contact
book2 nynorsk - marathi for nybegynnere