Woordeboek

MP3

58 [agt en vyftig]

Liggaamsdele

58 [otteoghalvtreds]	Kropsdele

Kies hoe jy die vertaling wil sien:

Is daar ’n universele grammatika?

Wanneer ons ’n taal leer, leer ons ook sy grammatika. Dit gebeur outomaties terwyl kinders hul moedertaal leer. Hulle kon nie eens agter dat hul brein nuwe reëls leer nie. Nogtans leer hulle van die begin af hul moedertaal reg. Aangesien daar baie tale bestaan, is daar ook baie soorte grammatika. Maar bestaan daar ook ’n universele grammatika? Dié vraag hou die wetenskap al lank besig. Nuwe studies kan dalk ’n antwoord verskaf. Want breinnavorsers het ’n interessante ontdekking gemaak. Hulle het proefkonyne die reëls van grammatika laat leer. Dié proefkonyne was taalstudente. Hulle het Japannees of Italiaans geleer. Die helfte van die grammatikareëls was uitgedink. Die proefkonyne het dit egter nie geweet nie. Na hul studie is daar vir die studente sinne gegee. Hulle moes besluit of die sinne reg of verkeerd was. Terwyl hulle die taak gedoen het, is hul brein ontleed. Dit wil sê die navorsers het die brein se aktiwiteit gemeet. So kon hulle toets hoe die brein op die sinne reageer. En dit lyk asof ons brein grammatika kan herken! Wanneer taal verwerk word, is sekere dele van die brein aktief. Een van hulle is die Broca-gebied. Dit is in die linkerdeel van die serebrum. Toe die studente die regte reëls verwerk het, was dit baie aktief. Met die uitgedinkte reëls het die aktiwiteit aansienlik afgeneem. Dit is dus moontlik dat alle grammatikastelsels dieselfde grondslag het. Dan sal almal dieselfde beginsels volg. En is dié beginsels aangebore…

Geen video gevind nie!

Aflaaie is GRATIS vir persoonlike gebruik, openbare skole of nie-kommersiële doeleindes.
LISENSIE-OOREENKOMS | Rapporteer asseblief enige foute of verkeerde vertalings hier!
Afdruk | © Kopiereg 2007 - 2025 Goethe Verlag Starnberg en lisensiehouers.
Alle regte voorbehou. Kontak

Ek teken ’n man.	J_g t_g_e_ e_ m_n_. Jeg tegner en mand. J__ t_____ e_ m____ Jeg tegner en mand. ___ ______ __ _____ Jeg tegner en mand.
Eerste die kop.	F_r_t h_v_d_t_ Først hovedet. F____ h_______ Først hovedet. _____ ________ Først hovedet.
Die man dra ’n hoed.	M_n_e_ h_r h_t p_. Manden har hat på. M_____ h__ h__ p__ Manden har hat på. ______ ___ ___ ___ Manden har hat på.

Mens sien nie die hare nie.	H_r_t k_n m_n i_k_ s_. Håret kan man ikke se. H____ k__ m__ i___ s__ Håret kan man ikke se. _____ ___ ___ ____ ___ Håret kan man ikke se.
Mens sien ook nie die ore nie.	Ø_e_e k_n m_n h_l_e_ i_k_ s_. Ørene kan man heller ikke se. Ø____ k__ m__ h_____ i___ s__ Ørene kan man heller ikke se. _____ ___ ___ ______ ____ ___ Ørene kan man heller ikke se.
Mens sien ook nie die rug nie.	R_g_e_ k_n m_n h_l_e_ i_k_ s_. Ryggen kan man heller ikke se. R_____ k__ m__ h_____ i___ s__ Ryggen kan man heller ikke se. ______ ___ ___ ______ ____ ___ Ryggen kan man heller ikke se.

Ek teken die oë en die mond.	J_g t_g_e_ ø_n_n_ o_ m_n_e_. Jeg tegner øjnene og munden. J__ t_____ ø_____ o_ m______ Jeg tegner øjnene og munden. ___ ______ ______ __ _______ Jeg tegner øjnene og munden.
Die man dans en lag.	M_n_e_ d_n_e_ o_ l_r_ Manden danser og ler. M_____ d_____ o_ l___ Manden danser og ler. ______ ______ __ ____ Manden danser og ler.
Die man het ’n lang neus.	M_n_e_ h_r e_ l_n_ n_s_. Manden har en lang næse. M_____ h__ e_ l___ n____ Manden har en lang næse. ______ ___ __ ____ _____ Manden har en lang næse.

Hy dra ’n stok in sy hande.	H_n h_r e_ s_o_ i h_n_e_n_. Han har en stok i hænderne. H__ h__ e_ s___ i h________ Han har en stok i hænderne. ___ ___ __ ____ _ _________ Han har en stok i hænderne.
Hy dra ook ’n serp om sy nek.	H_n h_r o_s_ e_ h_l_t_r_l_d_ o_ h_l_e_. Han har også et halstørklæde om halsen. H__ h__ o___ e_ h___________ o_ h______ Han har også et halstørklæde om halsen. ___ ___ ____ __ ____________ __ _______ Han har også et halstørklæde om halsen.
Dit is winter en dis koud.	D_t e_ v_n_e_ o_ d_t e_ k_l_t_ Det er vinter og det er koldt. D__ e_ v_____ o_ d__ e_ k_____ Det er vinter og det er koldt. ___ __ ______ __ ___ __ ______ Det er vinter og det er koldt.

Die arms is sterk/fris.	A_m_n_ e_ k_a_t_g_. Armene er kraftige. A_____ e_ k________ Armene er kraftige. ______ __ _________ Armene er kraftige.
Die bene is ook sterk/fris.	B_n_n_ e_ o_s_ k_a_t_g_. Benene er også kraftige. B_____ e_ o___ k________ Benene er også kraftige. ______ __ ____ _________ Benene er også kraftige.
Die man is van sneeu gemaak.	M_n_e_ e_ a_ s_e_ Manden er af sne. M_____ e_ a_ s___ Manden er af sne. ______ __ __ ____ Manden er af sne.

Hy dra nie ’n broek of ’n jas nie.	H_n h_r i_g_n b_k_e_ p_ o_ i_g_n f_a_k_ p_. Han har ingen bukser på og ingen frakke på. H__ h__ i____ b_____ p_ o_ i____ f_____ p__ Han har ingen bukser på og ingen frakke på. ___ ___ _____ ______ __ __ _____ ______ ___ Han har ingen bukser på og ingen frakke på.
Maar die man vries nie.	M_n m_n_e_ f_y_e_ i_k_. Men manden fryser ikke. M__ m_____ f_____ i____ Men manden fryser ikke. ___ ______ ______ _____ Men manden fryser ikke.
Hy is ’n sneeuman.	H_n e_ e_ s_e_a_d_ Han er en snemand. H__ e_ e_ s_______ Han er en snemand. ___ __ __ ________ Han er en snemand.

Woordeboek

Is daar ’n universele grammatika?

Menu

Skakels

Laai ons App af